mandag den 29. april 2013

Mit fulde-jeg



Jeg hørte en joke i går fra min nabo, der handlede om en komiker der følte han havde to personligheder; en ædru og en fuld, og den fulde havde en tendens til at have en skjult dagsorden for den ædru. En morgen da han vågner med de ondeste tømmermænd, kommer han ind i sin stue og ser hvordan den er ved at blive malet i de særeste farver, og på bordet foran ham står et glas vodka med en seddel på; ”Drik mig, jeg er lige midt i noget!” Jeg grinte så meget af den her joke at jeg nær var faldet ned af min stol. Men det fik mig også til at tænke, har jeg også en fulde-mig? Svaret er et rungende ja!
Det er nu mandag formiddag og jeg er ENDELIG ved at være ovenpå efter den vilde ”døds-druk” i lørdags! Alkoholen er ved at være ude af systemet, den evindelige trang til chips, faxe kondi og pizza er ved at være væk, jeg kan bevæge mig væk fra sengen af andre grunde end for at gå på toilettet og aftenens begivenheder er blevet genfortalt til dem der ikke kan huske dem (blandt andet mig).

Hvad skete der helt præcist natten til søndag? Her er en blanding af det jeg har fået fortalt og det jeg kan huske: jeg har råbt Apple på japansk et utal af gange (Ringo), som et led i en gammel joke om at drikke et shot granatæble hver gang der blev sagt Apple, med det resultat at jeg blev temmelig fuld (men det var også pointen). Som følge deraf var jeg pludselig udenfor i gården på kollegiet hvor festen blev holdt, og her kravlede jeg ind af et vindue hos nogle fremmede som også havde gang i en fest og dansede med dem og en veninde i et stykke tid. Da vi vendte tilbage til vores egen fest blev en af gutterne fra festen og mig enige om at rive en klageseddel fra en sur nabo ned og flå den i stykker, så den lå spredt ud i hele lejligheden dagen efter. Jeg skiftede også kjole under festen da den anden lugtede af røg fra den anden fest i stueetagen. Det er ikke ret meget af det her jeg rent faktisk kan huske at have været en del af, faktisk var noget af det første jeg sagde da jeg vågnede søndag (til sangen ”Hangover” spillet alt for højt af vores kære vært, idiot): ”Ej, rev i klagen i stykker! Jeg ville have været med!” – så ja, jeg har vidst også en fulde-mig, og at dømme efter alle de blå mærker jeg altid vågner op med er hun lidt af en vild satan, men der er heldigvis ingen skjulte dagsordner …..endnu!

Random ending quote from Thomas Hartmann "Science Faction": "Når hun ilderen kommer i brunst, men der ikke bliver gjort noget ned det, så kan hun dø - af liderlighed!"

2 kommentarer:

  1. Haha, jeg tror det er meget godt, at gutterne ikke har mere Granatæble. Det stikker jo helt af for os alle sammen :b

    Men glæder mig at høre, at jeg en gangs skyld har været hende der udfylder de sorte huller, i stedet for at være hende der har dem xD

    SvarSlet
  2. One day, drunk Sarah may rule the world.

    SvarSlet