Flytte hjemmefra tanker

Kære internet, så er jeg tilbage! …igen…..host og øh igen, for som min søde nabo Skillechen mindede mig om er dette mit tredje forsøg på at lave en blog, og sidste gang der var synlig aktivitet på min blog var i 2010…christ som tiden dog går. Der er alligevel en ting eller to der har ændret sig siden da. For eksempel er mit hår nok 5 meter længere *host host* og jeg er single, og hvis der fandtes en skala over den slags ville jeg nok være MEGET single lige pt. :b

I må ikke spørge mig ikke hvorfor mit comeback skulle laves en mandag aften klokken skidtfisk om aftenen, men så er der da også sket noget godt i dag, ud over alt det andet gode altså. Idéen til at forsøge og lave en blog igen (og igen) har jeg gået med i et stykke tid, men med henblik på hvordan det gik sidste gang hvor jeg evig og altid glemte mit password og aldrig kunne få adgang til min blog, samt min forunderlige evne til at gå på universitetet og stadig stave af H til, var jeg lidt skeptisk ved at gå i gang. Men da Skille sagde at det var efterspurgt blandt de kære chicks tænkte jeg nu skulle det dælme være! Og nu da jeg sidder med det har jeg da også en besynderlig lyst til at bryde ud i High School Musical sangen: ”This is the start of something new!” hvilket er noget fis, for det er det overhovedet ikke, men følelsen kan jeg vel ikke helt nægte :b Så nu prøver jeg sgu at se hvordan det går! :D

Men nu til lidt mere presserende sager! – livet som udeboende!

Da jeg flyttede hjemmefra for snart 3 måneder siden, gruede jeg over nogle meget alvorlige ting i forbindelse med problemerne mellem mine forældre og det faktum at jeg skulle bo sammen med vores alle sammes Skille; var dette ligesom kaptajnen der forlod den synkende skude? Ville alting i mit liv gå hen og blive et stort skænderi? Faktisk overvejede jeg hvilket hus der ville brænde ned først, mit gamle hjem eller mit nye.

Men hvis der er noget jeg elsker så er det da at blive modbevist! Faktisk har det der har været tættest på at få mig slået ihjel de seneste par måneder været mine ture gennem Fruens Bøge, de mennesker der bor der er muligvis rige, men de er satme sære…Men mine forældre lever stadig (endda sammen, who would have thought?) og ved første øjekast virker de sgu glade nok. Men efter at have tilbragt lørdag-mandag (altså til i dag/i går) hos dem må jeg nok revidere den udtalelse senere. Og mit nye liv i Odense med mine nabo Skille går jo over alt forventning, vi har det sjovt som en i helvede, undskyld sproget, og vi har en gensidig aftale om at lukke døren når vi ikke kan klare mere, selvom jeg faktisk ikke tror det har været aktuelt endnu. Vi spiser tit aftensmad sammen og alt for tit også hinandens mad, ser TV i min seng, under Skilles (dobbelt) dyne (MUMS) og på ægte engelsk mannér (til ære for mit skønne studie) har vi the-tid der gerne bliver brugt ude i solen når den titter frem med sladder og semi-meningsfulde samtaler. Men da vi sjovt nok hænger på de samme mennesker til hverdag, er vi nået til det punkt hvor vi kan grine af hinandens anekdoter allerede inden den første sætning er fortalt færdig, hvilket ofte frustrer den stakkels lytter der tror de går glip af et eller andet vigtigt. Interne jokes dukker flittigt frem de særeste steder for tiden; ”Kan det knaldes væk?”, ”MOKAI!” og ”Hnnng!” men det er sgu ikke noget nyt i det her selskab. Livet er sgu herligt!

Men er hele oplevelsen ved at være flyttet hjemmefra virkelig så fantastisk? Kort sagt ja, men jeg har nok gradbøjet det lidt afhængig af hvem du spørger…

Til de gamle – ”Jeg savner min hund, en opvasker, en der vasker mit tøj, mad i mit køleskab, mad generelt der ikke er ketchup eller havregryn, ro på mit værelse (har et køleskab), et ansvarligt menneske der kan varetage indkøb af sæbe og opvaskemiddel for det lærer jeg ALDRIG! GAAAAAAAH!”

Til mine venner – ”Ad hvor har jeg mange tømmermænd, men fuuuuuuuuuuck hvor jeg elsker at bo ude! Hvorfor fanden fandt jeg ikke på det noget før? PARTEY ON!!!”

Til mine naboer – ”Øh sådan en ejer jeg så ikke lige rigtig, kan jeg låne af dig til jeg selv får det skaffet? Pretty please??”

Til mine studiekammerater – ”Jeg kommer ikke i skole i dag…skal lære at vaske tøj/har en kæmpe opvask/har en vigtig film jeg er nødt til at se/skal nyde solen/jeg har tømmermænd…” (det er faktisk lidt sørgeligt at jeg har brugt hver og en af de undskyldninger, og nogen af dem mere end en gang)

Oh well! Det var et lidt langt comeback men håber I får noget ud af det, og at mit liv ikke er så kedeligt som jeg selv går og gør det til inde i mit hoved hehe :)

Random ending quote from ”I blame Disney for my high expectations of men”: I hate it when websites ask: “Are you a human?” Umm hello? I’m obviously an unicorn!