One of those days

Så er klokken lige blevet 20 og jeg er for første gang trådt ind af min dør siden jeg tog af sted til universitetet her til morgen omkring kl 8.30. Det er skam ikke fordi det har været en dårlig dag, måske bare lidt lang. Jeg tror at hvem der end planlagde skemaet for mit studie har moret sig kongeligt med at ligge 45 minutters undervisning hver fredag i hele 2. semester mellem 9-10, og så er det et ”obligatorisk” fag (videnskabsteori II) i den forstand at vi slipper for at gå til eksamen i faget hvis vi møder op. Det resulterer i at folk møder op, finder deres computer/Ipad/smartphone frem og dukker op 45 minutter senere uden at have hørt et ord af hvad læren har sagt. En af vores mere dedikerede professorer er gået så langt som til at sende os en mail: ”Guys, the least you could do, is pay attention! That is all I ask of you, and I know you are not paying attention now, because NO ONE looks down at their crotch and smiles!” ..Well, så spændende er det altså bare ikke.

Efter skole havde jeg en aftale med Bjørn og hans nabo Martin (kendt under navnet: nabo) som skulle ud og shoppe, og jeg tænkte at jeg kunne tage med som moralsk opbakning (=grine af alt de pegede på). Men på trods af min overskuelige deltagelse mente jeg stadig der var plads til backup! I form af min egen nabo Skille. Hun virkede interesseret hvis vi ser bort fra smerten ved at shoppe og ikke have råd til noget til sig selv, men af en eller anden grund insisterede hun på at jeg skulle cykle hjem efter hende. Jeg troede jo at jeg havde regnet den godt ud med at blive på universitetet og snakke med min bedsteven Caglar mens jeg ventede på at klokken blev 13 og jeg kunne begive mig over i centret og få mig et billigt grin. Endelig kommer Skille med argumentet: ”Jeg gider ikke kæmpe mod vinden alene!” og jeg går med til at møde hende på halvvejen (farlige Fruens Bøge!) Da vi endelig finder hinanden går det op for mig at pigebarnet ikke ved det er i centret vi skal shoppe og ikke midtbyen og så giver hendes sære adfærd straks lidt mere mening. Suk altså.

Da vi ankommer til centret er drengene allerede i gang og vi ankommer lige som Martin træder ud af prøverummet. Jeg ligger hårdt ud med et: ”De ligner satme noget du eger i forvejen!” og får et ”Jep, bare uden det hul der var kommet på røven” og så var fyrene færdige med at shoppe…Wtf? Martin brugte 1000kr på cirka 20 minutter og derefter gik de forvildede rundt i hælene på os resten af tiden, med undtagelse af Bjørns ur adventure inde i en smykkeforretning på 2 minutter. Wow.

Tja så var vi jo klar til at tage hjem, eller rettere jeg var, for Skille skulle ud og spise med nogle mennesker fra hendes gamle studie og gutterne ville gerne se film (men KUN hvis det blev hos Bjørn). Jeg sagde pænt nej tak med undskyldningen om at min seng savnede mig noget så grusomt (og det havde den også!!) og da brugte Skille sit hemmelige våben: ”Vi kunne da se en film med Hugh Jackman, Sarah?” – så var jeg jo nødt til at tage med!? Så vi cyklede hjem til dem og i det øjeblik vi trådte ind af døren hos Bjørn blev vi ramt af en sær indelukket lugt af sure sokker og en opvask der trængte til at blive taget. Vi luftede ud og satte os og så x-men (joy, happy, mums! Jeg kan ikke forklare det, okay….mig og Hugh har et specielt bånd!), men da film nummer to blev sat på listede ”den friske luft” som det bliver omtalt i Jonathan Spangs show Familie, sig ind på mig og jeg faldt i søvn. Da film nr. 2 sluttede var det vidst også tid at komme hjem til mit havregryn og min seng! Men intet godt i TV, lovely!

I know, kedelig update :b Men kan da fortælle en spændende ting! Tjek lige min nyeste bog! :D Det er et 8. vidunder i mine øjne!! Feast your eyes!!!

Random ending picture: food for your thoughts :)