tirsdag den 1. oktober 2013

Energi til livet



Hvis jeg skulle beskrive de seneste uger af mit liv med ét ord ville jeg vælge – overskud! Alt hvad jeg beskæftiger mig med for tiden er ting som gør mig lykkelige og giver energi og i sidste ende giver mig styrke til at fortsætte på samme måde.

Jeg tror det hele startede med da jeg fik at vide jeg skulle til Kina – jeg var så lykkelig, og siden da har en kædereaktion af hændelser kun gjort mit liv endnu bedre. For at spare penge til turen, valgte at jeg at fravælge min elskede sport gymnastik, for det var simpelthen for dyrt når jeg står og skal bruge pengene et andet sted, men tanken om at sidde stille det næste år tiltalte mig på ingen måde! Så jeg lavede en aftale med mig selv; jeg ville til at løbetræne, og gerne et par gange om ugen. Så det gjorde jeg, jeg har før prøvet at sætte gang i sådan en plan men altid uden held, og jeg ved ikke helt hvad der gjorde denne gang anderledes, men nu løber jeg 2-3 gange om ugen. Det har motiveret mig til at spise bedre, så nu lever jeg praktisk talt af skyr og rugbrød (det kommer jeg til at savne i Kina, så det er nu det skal nydes!).

Men det er ikke kun som en støt stigning at energien viser sig, det er også sporadisk midt på dagen at jeg pludselig gør noget jeg ellers kun havde overvejet fordi jeg hidtil ikke ville kunne finde energien til det. Sidste torsdag startede lidt langsomt men efter jeg bevægede mig ud af huset for at hente min cykel fra cykelsmeden tog den pludselig fart, og jeg har nu om-dekoreret hele mit værelse og rykket rundt på mange af møblerne så der kommer meget bedre lys ind i rummet. Den bedre kost og regelmæssige motion har også medvirket til at jeg sover bedre om natten og i lørdags stod jeg frivilligt op kl. 9 og løb 5km inden arbejde, det kan godt være det ikke lyder stort i jeres ører men ved i hvornår jeg sidst gjorde den slags for mig selv? Aldrig. Og nu er det begyndt at smitte over i mit studieliv – i går blev jeg på universitetet efter undervisning var slut og gav mig til at arbejde på min bachelor, som først skal afleveres til august næste år, men jeg er så godt med i mine sædvanlige lektier at jeg følte mig klar til at begynde og da jeg kom hjem skrev jeg på min historie som jeg håber på at udgive før eller siden.

Så resultatet er at jeg er virkelig glad med masser af energi som kun giver mig endnu mere overskud til at gøre de ting jeg holder af her i livet! Jeg ved det godt, kvalmende fantastisk men jeg er sgu ret glad for fremgangen og efter en lidt skuffende sommerferie er det rart med noget positiv energi der fører mig derhen hvor jeg faktisk ønsker at være! For første gang i laaaaaang tid ligger jeg inde med en helt fantastisk energi til at leve mit liv - jeg leger sågar med tanken om at tage til USA i et par uger inden så længe.

I love it!


3 kommentarer:

  1. Sådan Sarah! Giv den gas :D

    SvarSlet
  2. So my experience went a little like this:
    >Read four sentences
    >Laugh at image
    >Read four sentences
    >Laugh at image
    etc.

    SvarSlet
  3. Skriv en ny post Sarah!! :D

    SvarSlet